Kapital og sparring til virksomheder i Thy

Vi er din hånd i ryggen, når du starter op, overtager en virksomhed eller vil vokse. Bag os står 43 lokale aktionærer med kapital, erfaring og viden.

Penge - og mere til

Vi investerer i lokale virksomheder mod ejerandele, eventuelt suppleret med lån. Men pengene står ikke alene. Vi går ind som en professionel medspiller i din bestyrelse og lægger hånden på kogepladen sammen med dig.

43aktionærer stiller kapital, erfaring og viden til rådighed for lokale virksomheder.
2016blev Thy Erhvervsinvest stiftet for at understøtte erhvervslivet i Thy.
7erhvervsfolk i bestyrelsen fra blandt andet Dolle, Advodan, Fonfisk, Kellpo og AutoQ.
Læs mere om os

Hvilken dør kommer du ind ad?

Det giver mening at kontakte os, hvis du er iværksætter, står foran et generationsskifte eller har en vækstidé, du mangler kapital til.

Ung medarbejder med høreværn koncentreret om sit arbejde Planlægning af en overtagelse på en tavle Aktionærer på rundvisning i en produktionshal
  • Vi støtter lokale iværksættere i Thy og omegn og hjælper godt på vej mod drømme, idéer og mål. Idéen skal selvfølgelig være god og forretningsplanen realistisk.

    Det vigtigste er dog, at du har lysten og drivet til at føre idéen helhjertet ud i livet. Det er den energi, vi kigger efter.

  • Når sælger overlader tøjlerne til et familiemedlem, en medarbejder eller en udefra, er der efter vores erfaring især to udfordringer:

    1. At finde den rigtige køber med både lyst og kompetencer
    2. At få finansieringen på plads

    Vores force er at skubbe på processen. Vi er primært købers mand, men sætter en ære i et godt samarbejde med både køber og sælger.

    Et eksempel: AutoQ i Thisted var en af vores første investeringer. Da generationsskiftet var på plads, købte Anders Stignæs os ud, og i dag sidder han i vores bestyrelse.

  • Vi leder efter virksomheder i Thy og omegn, der allerede er godt på vej og har vist deres potentiale, og som har brug for en håndsrækning til næste niveau.

    Når I vokser, organisk eller via opkøb, kan der opstå behov for finansiering, ressourcer, viden eller netværk, som er svære at dække inden for de nuværende rammer. Her kan vores kapital gøre forskellen.

Se vores cases

Fire virksomheder fra Thy fortæller om samarbejdet med Thy Erhvervsinvest.

Fra første snak til fælles drift

Alle investeringer gennemgår den samme faste procesplan i tre faser. Nøgleordene i dem alle er åbenhed og tillid.

Se hele procesplanen
Bestyrelsen i Thy Erhvervsinvest samlet om mødebordet

1Screening

Relationer og gensidig tillid er grundstenen. I de indledende møder lærer vi virksomheden og ledelsen at kende, og I lærer os at kende.

Hvem beslutterDirektør Geert Skovsgaard vurderer, om der er basis for en reel dialog om investering.

2Investering

Rammerne sættes: dialog med en eventuel sælger eller partner, finansiering med pengeinstituttet og en ejerstruktur, der giver mening for jer. Papirarbejdet hjælper vi med.

Hvem beslutterBestyrelsen beslutter, om dialogen ender med en investering.

3Drift

Vi driver ikke virksomheden, men arbejder sammen med jer, der gør. Vi får plads i bestyrelsen eller jeres advisory board og står klar med løbende sparring.

Vores rolleBlandt vores 43 aktionærer finder vi den person, I kan have mest gavn af at sparre med.

Geert Skovsgaard, direktør i Thy Erhvervsinvest
Geert SkovsgaardDirektør

Kontakt os for en fortrolig snak

Geert er dén, du kontakter, uanset hvilken dør du kommer ind ad. Han tager den uforpligtende, uformelle og fortrolige samtale, og den kan foregå hos Geert eller hos jer.

Geert har haft fingrene i mange virksomheder og har et stort netværk og stort lokalkendskab.

Hundborgvej 198, 7700 Thisted

Video